So what do one do when waiting in Istanbul for motorcycles to arrive? Well, there is certainly no reason to be bored. Istanbul is not only a very big but also a very beautiful city and just wandering around in the streets can be full of experiences. You run into nice helpful and interesting people all the time. There are plenty of cozy shops selling anything you can think of and finally it’s a place with both nice motorbikes and sexy women. However, my travel companions from Ethiopia Luke, Nick and I decided to look for adventures and knowing that Turkish Bath being a century old institution that was what we went for an early Friday afternoon.
A helpful and perfect English speaking gentleman we met on the street showed us the way to his local Turkish Bath where he comes once every month. The place was 500 years old and walking in there was indeed as going back in time. We were each shown into a small cabin to change – or strip if you like – and with just a towel around the waits we headed into the unknown. A big room full of damp where we washed ourselves in nice warm water and with warm marble to lie on was a relaxing and pleasant start. After a while the masseur came and in turns we were washed and scrubbed until we were cleaner than ever before.
Clean and relaxed we were called upon again. It was time for seconds. This time the masseur used soap and a kind of massage that international human rights movements probably would refer to as torture. He was able to make ever one of us twist and turn, groan and scream in agony by using only his little finger on the muscles. It was awful but afterwards we agreed we were somehow relaxed and happy that we had tried the Turkish Bath experience.
If I would go for Turkish Bath again? Well, ask me again in a few years from now.
Day 108 | Turkish Bath from luke Swab on Vimeo.
www.lukeandnick.com.---
Istanbul er en metropol med 18 millioner indbyggere og strækker sig over to kontinenter, Europa og Asien, kun adskilt af Bosporusstrædet - verdens smalleste stræde, som benyttes til international sejlads, og et af de travleste farvande på Jorden. Det er en by med mange navne. Navnet Istanbul blev officielt givet til byen, da det moderne Tyrkiet blev oprettet i 1923. Tidligere var byen kendt som Konstantinopel og endnu tidligere som Byzantium (660 f.Kr. - 330 e.Kr). Vikingerne nåede også til byen og nogle af dem nåede endda så langt som til at gøre tjeneste i kejserens livvagt. De kaldte byen Miklagard, hvilket betyder den store by. Et passende navn den helt sikkert lever op til i dag.
Så hvad gør man, mens venter i Istanbul på at motorcyklen skal ankomme? Der er bestemt ingen grund til at kede sig. Istanbul er ikke kun en meget stor, men også en meget smuk by og bare det at vandre rundt i gaderne, kan være fuld af oplevelser. Man løber ind i rare, hjælpsomme og interessante mennesker hele tiden. Der er masser af hyggelige butikker, der sælger alt mellem himmel og jord og endelig er det et sted med både seje motorcykler og smukke kvinder. Men mine rejsefæller fra Etiopien Luke, Nick og jeg besluttede at gå på eventyr og prøve en århundrede gammel institution Tyrkisk Bad var, hvad vi gik efter en tidlig fredag eftermiddag.
En hjælpsom og perfekt engelsktalende gentleman vi mødte på gaden viste os vejen til sit lokale tyrkiske bad, hvor han kommer en gang om måneden. Stedet var 500 år gammelt og at gå derind var faktisk som at gå tilbage i tiden. Vi blev hver vist ind i et lille omklædningsrum for at skifte og med blot et håndklæde omkring livet ledes vi ind i det ukendte. Et stort rum fyldt med damp, hvor vi vaskede os i dejligt varmt vand og med varmt marmor at ligge på var en afslappet og behagelig start.
Efter et stykke tid kom massøren og på skift blev vi vasket og skrubbet, indtil vi var renere end nogensinde før.
Rene og afslappet blev vi kaldt på igen. Det var tid til anden omgang. Denne gang anvendte massøren sæbe og en slags massage, som de internationale menneskerettighedsorganisationer sandsynligvis ville betegne som tortur. Han var i stand til at få hver og en af os til at vende og dreje os, stønne og skrige i smerte ved kun at bruge sin lillefinger på musklerne. Det var forfærdeligt, men bagefter blev vi enige om, at vi på en eller anden måde var afslappede og glade for, at vi havde prøvet det tyrkiske bad.
Om jeg vil gå i tyrkisk bad igen? Tja, spørg mig igen om et par år.
